Webinar
Arbejdspladsbaseret læring og videnskulturer
Tid: Tirsdag d. 3. november kl. 14.00–16.00
Sted: Online i Zoom
Pris:
Gratis for medarbejdere i FLUIDs medlemsorganisationer.
Andre: 500 kr. + moms
Deadline for tilmelding: Mandag d. 2. november
Webinaret afvikles i samarbejede med IDA Education.
Læring sker ikke kun på kurser. Den sker midt i arbejdet – når vi løser problemer, samarbejder, vurderer, afprøver nye teknologier og møder situationer, vi ikke allerede har svar på.
Dette er webinar 2 af 3 i en webinarserie, hvor vi undersøger arbejdspladsen som læringsmiljø.
Fokus er på, hvordan viden udvikles i praksis – og på hvordan organisationer kan gøre den læring, der allerede finder sted, mere synlig, fælles og udviklingsorienteret.
Næste webinar afvikles i foråret 2027. Se arrangementer for mere information.
Dette webinar undersøger, hvordan læring finder sted i hverdagens arbejdspraksisser, og hvordan forskellige videnskulturer former, hvad der opfattes som værdifuld og legitim viden.
Noget viden kan beskrives, dokumenteres og undervises. Anden viden ligger indlejret i erfaringer, faglige vurderinger, rutiner og det, medarbejdere gør sammen uden nødvendigvis at kalde det læring. Udfordringen er derfor ikke kun at skabe ny viden, men også at få øje på, dele og videreudvikle den viden, der allerede findes i arbejdet.
Webinaret sætter særligt fokus på praksislæring, tavs og situeret viden, faglig dømmekraft og organisatorisk læring – og på mødet mellem forskellige faglige og organisatoriske videnskulturer.
Du bliver klogere på:
- Hvordan læring finder sted i arbejdet
- Hvad der afgør, hvilken viden vi opfatter som værdifuld viden på arbejdspladsen
- Hvordan du kan få øje på, dele og videreudvikle den viden, der allerede findes i organisationen
Målgruppe
Webinaret er for både medarbejdere og ledere, der gerne vil skærpe deres blik for den læring, der finder sted i og gennem arbejdet
Mød oplægsholderne

Niels Henrik Helms
Seniorkonsulent og projektudvikler med mange års arbejde med læring, professionsudvikling, arbejdspladsbaseret læring og samspillet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og nye teknologier. Helms bidrager med et perspektiv på arbejdspladsen som læringsarena og på mødet mellem forskellige videnskulturer.

Jonas Sprogøe
Ph.d., konsulent og ejer af Bedre Praksis samt ekstern lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hans arbejde omfatter blandt andet organisatorisk læring, kompetenceudvikling og praksislæring. Han bidrager med perspektiver på, hvordan læring kan blive en integreret del af professionel praksis, og hvordan erfaring og refleksion kan omsættes til organisatorisk udvikling.