FLUID Læringsdag 2026

AI på tværs

Tid:Torsdag d. 26. februar kl. 9.00 – 15.00

Sted: UC SYD, Universitetsparken 2, Kolding

Pris:
Medarbejdere i FLUIDs medlemsorganisationer: 300 kr.
Andre: 1200 kr.

Deadline for tilmelding: 20. februar.

AI på tværs

En dag hvor læring, teknologi og menneskelig dømmekraft tørner sammen… på den gode måde.

Hvordan ser uddannelse ud, når vi ikke bare bruger AI – men samarbejder med den?

På Læringsdag 2026 møder du forskere, praktikere og kunstnere, der alle udfordrer vores forestillinger om, hvad læring er, kan og skal være i en tid med intelligente maskiner.

Du får skarpe oplæg om digital dannelse, hands-on workshops om GenAI, mini-RAGs og AI-teams, og en legende, kunstnerisk afslutning, der viser, hvad der sker, når kreativitet og algoritmer går på date.

Kort sagt: En dag for dig, der ikke gider AI-hype – men søger indsigt, praksis og perspektiv.
Og måske en lille intellektuel rystetur.

Hvad tør du lære – og hvad tør du lade maskinerne lære med dig?

Målgruppe

Læringsdagen er for undervisere, konsulenter og ledere, der beskæftiger sig med undervisning og læring i en tid, hvor det digitale er fuldstændig viklet ind i vores liv og dermed også i uddannelse og undervisning.

Program

09.00 – 09.30

Velkomst og kaffe

Introduktion til dagens tema: Hvordan menneske, teknologi og pædagogik flettes sammen i fremtidens uddannelser.

09.30 – 10.15

Teknologiforståelse og fremtidens dannelse
v. Roland Hachmann, Ph.d., lektor i it og læring, UC SYD og Læremiddel.dk

Hvordan skaber vi uddannelser, der ikke blot bruger teknologi – men forstår den?
Roland Hachmann stiller skarpt på dannelse i en digital tidsalder og giver et tankevækkende blik på, hvordan AI og digitalisering kan styrke kreativitet, ansvarlighed og refleksiv praksis i læringsmiljøer
.

10.15 – 10.30Kaffe og kort pause
10.30 – 11.15

ChatGPT: Forstyrrelse eller forandring?
v. Camilla Finsterbach Kaup, Ph.d. og lektor, pædagoguddannelsen, Aalborg Universitet

Et oplæg om generativ kunstig intelligens som samarbejdspartner i læring, videnskonstruktion og refleksion.
Hvor går grænsen mellem læring og automatisering – og hvad sker der med læreren og eleven, når maskinen (næsten) kan tænke med?

11.15 – 12.15

Parallelle workshops (Runde 1)

A: Redidaktisering med GenAI
v. Mark Arpe Mortensen & Søren Krebs Møller, Center for IT i Undervisningen  (CIU)

Hvordan går vi fra blot at bruge værktøjerne til reelt at redesigne undervisningen?
På denne workshop undersøger vi begrebet ‘redidaktisering’ i lyset af GenAI. Vi dykker ned i AI-kørekortet for undervisere og tager en dialog om, hvilke nye didaktiske kompetencer der kræves, når vi skal skabe fremtidens læringsformer. Kom og få inspiration til at gentænke din praksis.

B: AI som team – Fra prompt til custom agenter
v. Sebastian Bertelsen Wolf, Northernwolf AI

Et praksisnært oplæg om, hvordan man bevæger sig fra enkel prompting til at bygge AI-agenter, der arbejder sammen som et team af specialister.

12.15 – 13.00Frokost og netværk
13.00 – 13.45

Parallelle workshops (runde 2)

A. Hands-on: Byg dit eget mini-RAG
v. Sebastian Bertelsen Wolf, Northernwolf AI

En praktisk workshop, hvor deltagerne bygger deres egne små AI-løsninger baseret på egne data.
(Kræver ChatGPT Plus eller Copilot 365-licens.)

B. AI læringsobjekt – Proces, ikke produkt
v. Pernille Stavensø & Michael Merrild, HF & VUC FYN

En workshop, der sætter fokus på, hvordan AI kan blive en studiemakker, der ved det hele, men ikke deler det hele, og hvordan det fordrer fokus elevernes proces frem for produkt. Vi ser på, hvordan AI bruges i forbindelse med HF & VUC Fyns fjernundervisning.

13.45 – 14.00

Kaffe og pause

14.00 – 14.45

AI skaber læring – skaber det også os?”
v. Andreas Refsgaard, Kreativ koder og digital kunstner

Praktisk, legende introduktion til kreativ AI: tekst, billeder, lyd og musik.
Eksempler fra 10 års kunstneriske AI-projekter + små hands-on opgaver, der kan bruges direkte i undervisning.

14.45 – 15.00

Hvad skal vi så kunne – og hvad skal vi kunne med maskinerne?

Opsamling på dagens pointer: dømmekraft, kreativitet, relationer og digital dannelse i en tid med accelererende AI.