Workshop

AI og didaktisk praksis

Tid: Tirsdag d. 30. september kl. 14.00 – 16.00

Sted: IDA, Kalvebod Brygge 31 – 33, 1780 Khb. V.

Pris:
Gratis for medarbejdere i FLUIDs medlemsorganisationer
Andre: 500 kr. + moms
OBS – begrænsede pladser (10 i alt)

Workshoppen afholdes i samarbejde med IDA Education.

Gør AI til en del af din undervisning

Oplev en inspirerende workshop, hvor du får praktisk erfaring med sprogmodeller og kunstig intelligens – og lærer at bruge teknologien på en kritisk og didaktisk bevidst måde.

Du går hjem med både værktøjer, refleksioner og konkrete idéer, der kan omsættes direkte i din egen praksis.

Workshopansvarlig: Mikkel Hjorth

Workshop: AI og didaktisk praksis

Få en praksisnær og kritisk introduktion til, hvordan sprogmodeller og kunstig intelligens kan bruges i undervisning – og forstå, hvad der egentlig foregår bag kulissen.

Vi kombinerer teori med hands-on øvelser, hvor du lærer at:

  • Forstå AI som statistiske modeller frem for “intelligente” systemer

  • Bygge simple sprogmodeller direkte i din browser

  • Se, hvordan datasæt påvirker output

  • Reflektere over de didaktiske muligheder og udfordringer

Undervejs dykker vi også ned i de etiske, faglige og pædagogiske spørgsmål:
Hvordan integrerer vi AI i undervisningen på en måde, der styrker både teknologiforståelse og dannelse?
Hvilke muligheder – og dilemmaer – opstår, når vi underviser med og om AI?

Vi afslutter med en fælles idéudvikling, hvor du får inspiration til, hvordan du kan bruge AI i din egen undervisningspraksis. Vi arbejder med enkle digitale værktøjer, refleksionsmaterialer og eksempler fra både elever og undervisere.

Mikkel Hjorth, docent, ph.d., VIA

Mikkel forsker i teknologiforståelse i grundskolen og i efteruddannelse af lærere. I sin forskning har han fokuseret på potentialer og udfordringer i undervisning i digital myndiggørelse og designprocesser for elever såvel som for lærere. Klik på billedet og læs mere.