FLUID Projektdag juni 2025

Digital læring og bæredygithed

Tid: Mandag d. 2. juni kl. 10.00 – 15.00

Sted: VUC Fyn, Kottesgade 6, 5000 Odense

Pris: 200 kr. + moms

Bliv inspireret pĂĄ FLUID Projektdag!
Kom og oplev fem spændende projekter, der deler ud af deres resultater, succeser og de erfaringer, de har gjort sig undervejs.

Få ny viden, friske idéer og konkrete input til dit eget projektarbejde.

Vi glæder os til en dag fyldt med inspirerende oplæg, gode samtaler og masser af faglig sparring.

Fra erfaring til inspiration – sammen skaber vi bedre projekter

Glæd dig til en dag med faglig fordybelse, ærlig erfaringsudveksling og værdifuldt netværk!
Fem spændende projekter deler ud af deres rejse – fra de første skridt til de opnåede resultater – efterfulgt af en åben dialog, hvor både oplægsholdere og deltagere kan byde ind med egne erfaringer, spørgsmål og perspektiver.

Projektdagen i 2024 viste tydeligt, hvordan netop disse dialoger skaber værdi:
âś” Hvordan erfaringerne blev opnĂĄet
âś” Hvilke resultater projekterne havde skabt
âś” Hvad skal der til for at lykkes i bĂĄde nationale og internationale samarbejder?
✔ Hvordan opleves dialogen med støttegivere – fra ansøgning til afslutning?

Kom og vær med, når vi sammen gør hinandens projekter endnu stærkere.

Dagens projekter i fokus

100 % online – hvordan skaber vi succes?

Dette Nordplus-projekt undersøger, hvorfor det i nogle tilfælde er nødvendigt at gennemføre en uddannelse 100 % online, og hvad der skal til for at få det til at lykkes.

Projektet bygger på analyser og erfaringer fra en lang række konkrete projekter. Det giver både inspiration og praktiske eksempler på, hvordan online-uddannelser kan tilrettelægges, hvilke udfordringer der kan opstå, og hvordan de kan håndteres.

Projektet præsenteres af konsulent Hans Jørgen Knudsen fra Monnet Gruppen ApS.

SCONE – et fællesskab for bæredygtighed

SCONE-projektet (Sustainability Cooperation Network in the South Baltic) tager udgangspunkt i den stigende bekymring blandt unge over hele verden for klimaforandringer. Mange unge oplever voksende klimaangst og føler sig magtesløse i forhold til at gøre en forskel.

Der mangler både viden og kompetencer inden for bæredygtighed og handlekraft, hvilket forstærker følelsen af håbløshed. SCONE arbejder for at styrke unges muligheder for at handle og engagere sig i bæredygtige løsninger.

Projektet præsenteres af projektkoordinator Kristine Zeuthen Jeppesen.

LIV – Lokale og Internationale Verdensmål

Formålet med LIV-projektet er at styrke kursisters engagement i globale udfordringer på VUC. I samarbejde med Stellenbosch Universitetet i Sydafrika har vi udviklet lærings- og engagementsforløb, der tager udgangspunkt i lokale problemstillinger med global bæredygtig betydning.

Projektet sætter også fokus på, hvordan uddannelse kan styrke både individers og fællesskabers handlekraft i en globaliseret verden.

Projektet præsenteres af Pernille Skov Sørensen fra VUC Storstrøm.

PUMP UP – Kvalificerede teknikere til fremtidens varmepumper

Opvarmning og afkøling er stadig stærkt afhængige af fossile brændstoffer, som udgør omkring halvdelen af EU’s energiforbrug. Samtidig forventes en kraftig stigning i antallet af installerede varmepumper – både i EU og globalt.

For at imødegå denne vækst er det afgørende at sikre tilgængeligheden af kvalificerede teknikere i HVAC-sektoren. Det tværnationale PUMP UP-projekt er et vigtigt initiativ, der arbejder målrettet med denne udfordring.

Projektet præsenteres af Claus Brandt, seniorkonsulent hos CELF.

Femern Fyrtårn II – Kvalificeret arbejdskraft til bæredygtigt byggeri

Femern Fyrtårn II fokuserer på at styrke virksomhedernes kompetencer og opkvalificere medarbejdere gennem efteruddannelse inden for bæredygtigt byggeri.

Projektet arbejder for at udvide udbuddet af højt kvalificeret og specialiseret arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren, samt skabe nye erhvervspotentialer.

Dette sker gennem erhvervskompetencegivende kurser, “Case Competitions” og samarbejder mellem virksomheder, studerende og elever.

Projektet præsenteres af seniorkonsulent Niels Henrik Helms.

Dit projekt???

Der plads til præsentation af et enkelt projekt mere. Skal den plads være din?

Skriv til bestyrelsesmedlem, Jørgen Grubbe på: grubbe@vise.dk

Â